Graviditets og efterfødselskomplikationer

I forbindelse med graviditet og fødsel kan der opstå komplikationer. Nogle kan have alvorlige konsekvenser for enten mor, barn eller begge, mens andre er ganske ufarlige om end de kan være meget generende. Det er vigtigt at din behandler/ træner forstår og ved hvordan han/hun skal arbejde sammen med dig hvis du oplever komplikationer. Selvom komplikationerne er ufarlige kan en forkert tilgang gøre at de ikke forsvinder eller i værste tilfælde bliver værre.

Her kan du læse lidt mere om de forskellige komplikationer og tilstande der kan besværliggøre og genere dig. Alle nævnte komplikationer kan vi professionelt adressere og arbejde med. Lider du af andre graviditet eller efterfødselskomplikationer der ikke er nævnt her, er du velkommen til at kontakte mig for at høre hvordan du skal forholde dig. Hvis du (eller vi) på nogen måde er i tvivl henviser jeg altid til læge.

Følgende komplikationer og tilstande kan vi hjælpe dig med:

  • Bækkenløsning
  • Rectus diastase (adskilte mavemuskler)
  • Ryg- og lændesmerter
  • Inkontinens
  • Vaginal prolaps (afhængig af graden)
  • Sikker og tryg træning under opheling af kejsersnit, episiotomi eller ruptur
  • Generelle smerter og ubehageligheder under og efter graviditet
  • Vægttab