Bækkenløsning

Bækkenløsning er en diagnose som gives ved smerter i og omkring bækkenet. Man skelner mellem specifik og non-specifik bækkenløsning.

Ved specifik bækkenløsning kan der identificeres en specifik årsag til smerterne som eksempelvis ved en decideret skade (brud) eller en betændelsestilstand i bækkenet. I alle andre tilfælde hvor der ikke kan identificeres en specifik årsag, kaldes dette non-specifik bækkenløsning. Uanset baggrunden for diagnosen, specifik eller non-specifik, har man nedsat funktionsniveau og smerter.

Non-specifik bækkenløsning er klart den mest dominerende form for bækkenløsning (94%), hvilket betyder at for langt de fleste kan man ikke identificere en specifik årsag. Selvom dette kan være frustrerende er det faktisk en god ting, da man dermed har udelukket en alvorlig baggrund for smerterne.

Graviditet er for de fleste kvinder en dejlig oplevelse, men det er som oftest også forbundet med gener, ubehag og smerter. Faktisk oplever cirka 93% af alle kvinder smerter under deres graviditet og cirka 50% af alle gravide i Danmark oplever varierende grader af non-specifik bækkenløsning.

Selvom non-specifik bækkenløsning ikke er farligt, eksisterer der mange misforståelser omkring diagnosen, som kan være uhensigtsmæssige og bidrage til unødvendige bekymringer for den gravide. I de følgende afsnit vil jeg prøve at belyse nogle af de generelle misforståelser omkring diagnosen og give mit bud på en hensigtsmæssig tilgang til forebyggelse og behandling af tilstanden.

 

Hvad er bækkenløsning?

Bækkenløsning er smerter i og omkring bækkenet. Oprindeligt var kriterierne at patienten skulle have smerter i de tre bækkenled (sacroiliacaleddene og symfysen), men i dag stilles diagnosen dog helt anderledes og man kan få diagnosen med smerter i blot et led, hofteleddene og musklerne. Ondt i ryggen kan også blive fejldiagnosticeret som bækkenløsning. Der er altså ingen klar definition af hvad bækkenløsning er og det er derfor op til den enkelte læges vurdering, hvorvidt du får denne diagnose. Denne forvirring gør det svært at vide hvad diagnosen reelt dækker over og netop dette kan nogle gange skabe utryghed hos den gravide. Det kan skabe en unødig frygt for at der er en farlig årsag eller at der er noget alvorligt galt med bækkenet.

Heldigvis, så forholder det sig sådan at tæt på 100% af graviditetsrelateret bækkenløsning er non-specifik hvilket betyder at der ikke er identificeret noget som kan være til fare for hverken moren eller barnet. Dette betyder dog desværre ikke i praksis, at tilstanden ikke er generende, funktionsnedsættende eller smertefuld – for det er den. 

 

Relaxin

Førhen troede man at smerterne ved bækkenløsning var på grund af hormonet relaxin som blødgør livmoderhals, led og ligamenter. Tanken var at relaxin gjorde bækkenet ustabilit eller løst, heraf navnet bækkenløsning, og på den måde var årsagen til at den gravide oplevede smerter. I dag ved man at der ikke er nogen sammenhæng mellem hverken mængden af udskilt relaxin eller hvor bløde og fleksible leddene og ligamenterne er ift. smerteoplevelsen. Der ses heller ingen sammenhæng mellem relaxin og øget risiko for skader. På grund af denne nye viden, er man i større grad begyndt at give diagnosen graviditetsrelaterede bækkensmerter frem for bækkenløsning, da dette er en mere passende terminologi.

 

Konsekvenser af bækkenløsning

Bækkenløsning findes i mange varianter og sværhedsgrader. Det er som sagt en paraply-diagnose for smerter i og omkring bækkenet. For nogle kvinder er det blot spontane relativt milde smerter der dukker op i ny og næ gennem graviditeten, mens der for andre kvinder er stærke og til tider invaliderende smerter. For langt de fleste kvinder forsvinder smerterne dog helt af sig selv i løbet af de første tre måneder efter fødsel, men ca. 10% har stadig bækkensmerter efter to år.

 

Hvem får bækkenløsning?

Man kan ikke sige med sikkerhed hvem der får bækkenløsning eller hvorfor man får det. Dog viser studier er der faktorer der kan øge risikoen for at du kommer til at opleve bækkensmerter ved en graviditet. Følgende risikofaktorer er identificeret:

  • Utilstrækkelig søvn
  • Tidligere skader i bækkenet (f.eks. traffikulykke)
  • Bækkenløsning i forbindelse med tidligere graviditeter
  • Negative forventninger og overbevisninger
  • Stress, depression, angst

Det er dog vigtigt at huske på, at disse faktorer blot er risikofaktorer og at man derfor ikke kan konkludere at blot fordi disse er til stede, at du så vil få bækkenløsning. Det gode ved at tilstanden non-specifik bækkenløsning kan have mange bidragsydere er, at det også giver muligheden for at skrue på mange forskellige parametre når man prøver at komme smerterne til livs.

Hvad kan du gøre?

Sundhedsstyrelsen anbefaler at kvinder med bækkenløsning laver træningsøvelser tilpasset den enkelte kvindes situation og tilstand.

 

Hvis du vælger at træne med formål om at lindre dine bækkensmerter, er det ikke helt ligegyldigt hvordan du griber det an. Jeg anbefaler altid flg. protokol til både professionelle og klienter som er baseret på videnskabelige studier omkring smerte, gravide og rehabilitering:

  1. Forståelse af dine bækkensmerter og hvordan de positivt kan påvirkes
    • Hvordan du forstår et problem dikterer også hvordan du forsøger at løse det. Hvordan vil du lægge en god strategi til at komme af med dine smerter hvis du ikke forstår hvad der kan bidrage til smerterne eller hvorfor du har dem? Jeg anbefaler man forsøger at finde en sundhedsprofessionelle samarbejdspartner som er opdateret på moderne smertevidenskab.
    • Vi har en tendens til at være bange for det vi ikke forstår, angst kan gøre smerterne værre.
    • Når du forstår dine smerter bedre ved du også hvad du kan gøre for at påvirke dem positivt og hvad du skal undgå. Med andre ord bliver du selv i større grad herre over egen tilstand og behøver ikke at være afhængig af et samarbejde med en sundhedsprofessionel.
  1. Body mapping – bevægelse uden eller med meget lav ekstern belastning
    • Inde i hjernen er der et kort over din krop. Vi forandrer os hele livet hvorfor kortet hvorfor der er en konstant opdatering af kortet. Vi opdaterer kortet helt automatisk gennem bevægelse.
    • Under en graviditet ændrer kroppen sig meget hurtigt og der er derfor også generelt behov for at få opdateret kortet på regelmæssig basis.
    • Er der en del af kortet der ikke er blevet besøgt i en længere periode kan man risikere at dette område er mindre trygt og det kan potentielt bidrage til at du oplever smerter.
    • Jo bedre kropkort du har jo tryggere er du som regel i at bruge kroppen eller kropsdelen, hvilket typisk hænger sammen med smerteoplevelsen. Dette kan ofte opleves i praksis hos gravide der laver øvelsen bækkentilt som jeg beskrives senere.
  1. Graded exposure – gradvis eksponering til bevægelse eller aktiviteter som er udfordrende med eller uden ekstern belastning
    • Graded exposure, også kaldet gradvis eksponering, er når du gradvist bygger sig selv op til at kunne udføre bevægelser eller aktiviteter du før var utryg ved eller oplevede smerter ved. Formålet er at du skaber tryghed og genvinder din evne til at udføre funktionen eller aktiviteten uden at opleve smerte.
  1. Vedligeholdelse af nuværende funktionsniveau
    • Det er ikke altid muligt at komme til at lave nye bevægelser, simpelthen fordi smerten er for intens. I disse tilfælde handler det i højere grad om at vedligeholde funktionsniveauet så det ikke forringes.

Der er videnskabelig konsensus om træning og det at være aktiv er meget fordelagtigt for både den gravide og det ufødte barn samt mindsker risikoen for blandet andet smerter og inkontinens.

De øvelser du implementerer i din træning er afhængig af din fysiske form, smerteintensiteten og dine træningspræferencer. Jeg lægger altid vægt på at øvelserne til start skal udføres langsomt og med god kontrol – især hvis det er nye øvelser for dig eller dine bækkensmerterne er meget kraftige. Når du udfører øvelserne langsomt, kan du også bedre opdage hvor du eventuelt ikke føler dig komfortabel. Der hvor du er ukomfortabel eller mærker smerter, kan være områder som skal tegnes bedre op på dit kropskort (body mapping) og ofte kan nogle enkelte langsomme bevægelser i disse områder fjerne eller mindske smerteoplevelsen øjeblikkeligt. Desuden kan du ikke rigtig gøre skade på dig selv, hvis du udfører øvelserne langsomt og kontrolleret. Dette kan give dig en tryghed i at arbejde med bevægelser eller funktioner, hvor du oplever smerte.

Her er nogle enkelte eksempler på opstartsøvelser, som langt de fleste trygt og sikkert kan udføre ved normal non-specifik bækkenløsning. Det kan være normalt at opleve lidt ubehag, stivhed i musklerne og nogle gange smerter. Så længe du er tryg ved de smerter du oplever og de går i sig selv enten under øvelserne eller umiddelbart efter, kan du roligt fortsætte.

 

Bækkentilt

Stil dig med let spredte ben og tilt bækkenet fremover og bagover og fra side til side. Led efter stillinger hvor det er udfordrende at være i og øv dig i netop disse positioner

 

Rejse-sætte sig

Det at sætte og rejse sig fra en stol være en fantastisk start.

 

Umiddelbart tænker de fleste at dette er en let øvelse, men hvis ikke du bruger armene og udfører bevægelsen langsomt og kontrolleret kan det faktisk være ret hårdt. Hvis du for eksempel vælger at sætte dig helt ned i knæ (air squat) i et tempo af 10 sekunder ned og 10 sekunder op vil de fleste føle sig godt udfordrede.

 

Hvis du vælger et forløb hos mig

Uanset om du vælger et online forløb eller et forløb der hvor jeg arbejder i København tager vi hensyn til netop din bækkenløsning med udgangspunkt i dig og dine målsætninger. Sammen planlægger vi et forløb der giver dig gode chancer for at føle dig sund, stærk og glad – og med fokus på at minimere eller fjerne dine smerter og gener i bækkenet.